VÆRD AT VIDE OM LYS
Milán Belysning designer og indretter belysning, vi producerer lamper og installerer kvalitetslys til alle formål
Det rigtig lys, det rigtige sted – giver mere overskud og mindre stress i en travl hverdag!
Det rigtige lys, det rigtige sted
Lys kan forklares på mange måder, men da lys er usynligt, indtil det rammer noget, kan det være svært at forholde sig til.
Øjet der ser
Lyset opfattes af øjet, der fungerer som en slags kameralinse og sender synsindtrykket videre til hjernen, hvor det bliver til et billede. Vi påvirkes derfor af det, der kommer ind gennem linsen; Lyset og synsindtrykket – og påvirkningen vil have indvirkning på os. Både fysisk og psykisk.
Lys der generer øjet
Pupillen i øjet er følsom. Den lukker kun den mængde lys ind, vi har brug for. Hvis der er mere lys, end nødvendigt, giver det en blænding, og vi ser dårligere. Fx en modkørende bil eller en, der tænder kabinelyset inde i bilen. En blænding er egentlig en for stor kontrast, tag fx et stearinlys i et mørkt rum. Det blænder, selv om der ikke er meget lys. Står der 20 stearinlys blænder de ikke, da kontrasten er meget mindre.
Derfor er det vigtigt ikke at kunne se lyskilder i lamper, da de skaber en for stor kontrast. En god måde at teste blænding på er at holde en hånd op og skygge for lyset. Du kan ligefrem mærke, at øjet slapper af, når blændingen fjernes. Blændingen er ikke kun direkte lys. Den indirekte blænding er en refleksion af lys i fx skrivebordet, PC-skærmen eller et hvidt spisebord. Hvis du tænker på lyset som en billardkugle, vil indgangsvinkel være lig med udgangsvinkel – og den skal ikke ramme øjet.
Farven i lyset
Der findes varmt lys og koldt lys. Da lys påvirker vores følelser, er det forskelligt, hvad vi finder os bedst tilpas i. De fleste mennesker her nordpå er vant til, at lyset kommer fra glødepærer – og længere tilbage i tiden, fra ilden. Derudover står solen lavere på himlen her i de nordligere lande. Derfor vil den være mere farvet af atmosfæren, som den skal skinne gennem. Mange føler det koldere lys (det mere blå lys) lidt ubehageligt og klinisk.
Kvalitet
Lys skal have en vis kvalitet. Det vil sige, at farver skal kunne gengives korrekt og overholde mindstekravene. Til sammenligning kan bruges et glas postevand. Det er rent og klart, og vi har lyst til at drikke det. Hvis vi i stedet bliver tilbudt en hel spand fuld af grumset vand til samme pris, kan vi drikke det, men det er ikke godt for os i længden – og drikkeoplevelsen er ikke lige så god. Her kan glødepæren/halogenpæren eller en god LED/diodepære være ’postevandet’ og ’spanden’ med det grumsede vand, være et traditionelt lysstofrør. Lysstofrøret kan også flimre. Ældre armaturer blinker 100 gange i sekundet. Det vil påvirke nogle mennesker, hvis det lyser nedad, og røret kan ses.
Mængden af lys
Øjet har ikke brug for uanede mængder af lys. Normalt syn vil kunne udnytte lidt over 200 lux, hvad der svarer til et lysniveau i et almindeligt kontormiljø. Det overskydende lys bliver lukket ude af pupillen og er spild af energi. Som vi bliver ældre, bliver øjets evne til at skelne kontraster dårligere.
Det er bedst for øjet, at der er forskelle i mængden af lys. Når både lys og skygge er til stede, motioneres øjet. Vi ser bedre, når der i forhold til omgivelserne er mere lys netop der, hvor vi skal se.
Så skrivebordslampen kommer vi ikke uden om på vores arbejdsplads, og en pendel over spisebordet er også rar at have.

Vidste du at lysstofrør flimrer?
Det blinker 100 gange hvert sekund. Dette kan øjet ikke registrere, men det kan hjernen. Derfor bliver vi trætte, irritable, uoplagte og får måske hovedpine af at opholde os i rum med lysstofrør. Derudover får vi kun 9 ud af 1.300 farvenuancer gengivet i rum med lysstofrør. Og de 9 farver gengives ikke engang med de rette nuancer. Det giver et diffust lys, som giver et livløst og kedeligt rum.
Få et uforpligtende lystjek!
Er dit lys godt nok?
Milán Belysning giver dig et uforpligtende tilbud på belysning – indendørs og udendørs, der passer præcis til dig og din indretning.
Ring på 4497 27 19 – eller send en mail til andreas@milan.dk.



Kontorbelysning
Det rigtige lys, det rigtige sted – giver virksomheden et godt arbejdsmiljø.

Belysning til institutionen
Lys skaber rum i rummet til bedre koncentration og spændende lege

Belysning til offentlige rum
Godt lys i god kvalitet skaber liv og glæde
og sætter fokus på det, vi vil vise frem.