Måden vi laver lys på hos Milán Belysning, er med øjet som udgangspunkt. Det skal være en god og behagelig oplevelse at opholde sig i kunstigt lys, så vi ikke bliver trætte triste og uoplagte, eller ligefrem ser dårligt…
Lys kan forklares på mange måder. Men da lys rent faktisk er usynligt, indtil det rammer noget, kan det være svært at forholde sig til. Jeg vil prøve at forklare det nedenfor, uden en masse tekniske udtryk.
Lyset opfattes som bekendt af øjet, der fungerer som en slags kamera linse og sender synsindtrykket videre til hjernen, hvor det bliver til et billede. Det der kommer ind gennem linsen er naturligvis meget vigtigt for det der opfattes. Vi påvirkes på alle måder af lyset og indtrykket, det kan have indvirkning både fysisk og psykisk.
Pupillen i øjet er følsom. Den lukker kun den mængde af lys ind, vi har brug for. Hvis der er mere lys end vi har brug for, vil det give en blænding og vi ser dårligere. Fx en modkørende bil eller en der tænder kabinelyset i bilen. En blænding er egentlig en for stor kontrast, tag fx et stearinlys i et mørkt rum. Det blænder selv om der ikke er meget lys. Står der 20 stearinlys blænder de ikke da kontrasten er meget mindre. Derfor er det vigtigt ikke at kunne se lyskilder i lamper, da de skaber for stor kontrast. En god måde at teste det på er, at holde en hånd op og skygge for lyset. Man kan ligefrem mærke at øjet slapper af når blændingen fjernes. Man skal ikke glemme indirekte blænding. En refleksion af lys i fx skrivebordet, skærmen eller et hvidt spisebord derhjemme. Hvis man tænker på lyset som en billardkugle, vil indgangsvinkel være lig med udgangsvinkel og den skal ikke ramme øjet.
Der findes varmt lys og koldt lys. Da lys påvirker vores følelser, er det forskelligt hvad vi finder os bedst tilpas i. De fleste mennesker heroppe nord på, er vant til at lyset kommer fra glødepærer og længere tilbage i tiden, fra ild. Derudover står solen laver på himlen heroppe i norden og derfor vil den være mere farvet af atmosfæren den skal skinne gennem. Mange føler de koldere (mere blå lys) lidt ubehageligt og klinisk.
Lys skal have en vis kvalitet. Det vil sige at farver skal kunne gengives korrekt og overholde mindstekravene.Til sammenligning kan bruges et glas postevand her i landet. Det er rent og klart, vi har lyst til at drikke det og slukker vores tørst. Hvis vi i stedet bliver tilbudt en hel spand fuld af grumset vand til samme pris, kan vi drikke det, men det er ikke godt i længden samt det smager nok ikke så godt. Her kan glødepæren/halogenpæren eller en god LED/diodepære være postevandet og Spanden med en hel masse grumset vand, være et traditionelt lysstofrør. Lysstofrøret kan også flimre. Ældre armaturer blinker 100 gange i sekundet, det kan påvirke nogle mennesker hvis det lyser nedad og røret kan ses.
Øjet har ikke brug for uanede mængder af lys. Normalt syn vil kunne udnytte lidt over 200lux Det der svarer til lysniveauet i et almindeligt kontormiljø. Herefter vil det overskydende lys blive lukket ude og være spild af energi. Men som vi bliver ældre, bliver øjets kontrastskelneevne også dårligere. Generelt er det godt for øjet at have forskelle i mængden af lys, så øjet motioneres. Vi ser bedre hvis der er mere lys der hvor vi ser, i forhold til omgivelserne. Så skrivebordslampen kommer vi ikke uden om på arbejdspladsen. En pendel over bordet hvor vi spiser er også rar at have.
Det blinker 100 gange hvert sekund. Dette kan øjet ikke registrere, men det kan hjernen. Derfor bliver vi trætte, irritable, uoplagte og får måske hovedpine af at opholde os i rum med lysstofrør. Derudover får vi kun 9 ud af 1.300 farvenuancer gengivet i rum med lysstofrør. Og de 9 farver gengives ikke engang med de rette nuancer. Det giver et diffust lys, som giver et livløst og kedeligt rum.